Gardiner
Alle vores gardiner skræddersyes på vores systue i Vejle, hvor vi med mere end 20 specialister arbejder med løsninger til ethvert projekt. Det betyder, at vi kan sikre hele din proces fra start til slut, så du kan være helt sikker på, at dit gardinprojekt kommer trygt i mål. Med mere end 25 års erfaring har vi efterhånden lavet alle slags projekter, og vi arbejder koncentreret og tålmodigt med produktionen, så alle projekter lever op til vores høje kvalitetskrav.
Gardiner kan bruges til et utal af formål, og har mange væsentlige fordele, uanset om dine nye gardiner skal bruges til kontormiljøet, butikken eller hjemmet. Gardiner bruges først og fremmest til at skabe stemning. Hvor de lette gardiner smukt filtrerer lyset og indfarver rummet i gardinernes farve, kan de tungere gardiner skaber en dekadent stemning og give mulighed for at tage sollyset. Ikke mindst kan gardiner skabe et elegant og lækkert look i sig selv, uanset hvilken funktion de har.
Tekstil i alle former kan have en betydelig påvirkning når det kommer til akustik. I vores showroom har vi en lang række akustikcertificerede tekstiler, der kan give en markant forbedring af akustikken uden at gå på kompromis med æstetikken. Gardiner har desuden en isolerende effekt, og kan med fordel bruges til at holde varmen ude om sommeren og holde på varmen om vinteren, så både arbejdsmiljø og velvære forbedres.